Endelig kom dagen igår hvor Benya skulle have sin gips af og have opereret de ståltråde ud af albuen. Vi var på hospitalet klokken 10.00, han skulle først til klokken 12.30. Så det var bare nogle lange minutter vi skulle have til at gå. Men da det så var gik det super fint og de var færdige på 5min., dog skulle han jo så til opvågning, da han var i fuld narkose, der vågnede han så også allerede efter 10min. Han har simpelthen været så sej gennem hele dette lange lange forløb, jeg er i hvert fald en rigtig stolt mor! Og bare det at se ham blive så glad for at han kan bruge begge arme nu, det varmer mit hjerte. Så i dag skal han forkæles. Vi tager i ZOO med mine forældre og så skal vi have købt nogle fine ting til ham <3
Må i have en god dag!